Familieterapi – når det bliver svært at være familie sammen
Familieterapi hos mig er et rum, hvor der er plads til netop den familie, I er, uanset hvordan jeres familiekonstellation ser ud. Både sammen og som individer. Det er et sted, hvor I kan komme, som I er – med det, der fylder, gør ondt, skaber afstand eller kalder på forståelse.
I mit rum har vi alle gode grunde til at gøre og være, som vi er. Derfor gør jeg mig umage med at forstå hver enkelt af jer og samtidig få øje på de mønstre og dynamikker, I sammen er en del af. For det er sjældent ét menneske, der er problemet – det er samspillet mellem os, der kalder på nye måder at være sammen på.
Jeg arbejder som psykoterapeut med familieterapi i Grenaa og Aarhus, hvor jeg møder familier, der oplever konflikter, mistrivsel, bekymringer, livsovergange eller perioder, hvor det er blevet svært at finde hinanden og stå sammen om det, livet bringer.

Måske oplever du, at noget er blevet svært i jeres familie
Måske er der mange konflikter.
Måske er stemningen ofte anspændt.
Måske føler du dig magtesløs, trist eller utilstrækkelig som forælder.
Måske oplever du, at dit barn reagerer kraftigt, trækker sig, bliver vredt, uroligt eller ked af det – og at du ikke længere helt ved, hvordan du bedst hjælper.
Eller måske er du voksen og står i en svær relation til dine egne forældre, søskende eller voksne børn, hvor kontakten gør ondt eller er blevet vanskelig.
Når familier kommer hos mig, starter vi ikke med at lede efter, hvem der er problemet.
Vi starter med at være nysgerrige på det, der sker mellem jer.
For jeg tror på, at der næsten altid er gode grunde til, at vi reagerer, som vi gør.
Der er gode grunde til, at dit barn reagerer, som det gør.
Der er gode grunde til, at du reagerer, som du gør.
Og der er gode grunde til, at I som familie er havnet dér, hvor I er.
Når jeg møder familier, møder jeg sjældent mennesker, der ikke vil hinanden.
Jeg møder mennesker, der gerne vil hinanden – men som er kommet til at sidde fast i nogle mønstre, hvor I misforstår hinanden, mister kontakten eller ender i gentagne konflikter.
Måske forsøger I alle sammen at blive forstået.
Måske forsøger I alle sammen at passe på jer selv.
Måske længes I alle sammen efter mere ro, mere kontakt og mere tryghed.
Men I er kommet til at stå i hvert jeres perspektiv i det samme mønster.
I familieterapi bliver vi sammen nysgerrige på, hvad der sker mellem jer.
Ikke for at finde fejl.
Ikke for at placere skyld.
Men for at forstå de mønstre, der gentager sig.
Hvad er det, der bliver svært mellem jer?
Hvad er det, I forsøger at sige – også når det ikke bliver sagt med ord?
Hvad er det, der bliver misforstået?
Og hvad ligger der under reaktionerne, konflikterne og tavsheden?
Når vi begynder at forstå mønstrene, kan vi også begynde at skabe noget nyt sammen.
Det kan være angst, uro i kroppen, tristhed, selvkritik, udmattelse eller relationer, der gør ondt. Eller en mere diffus oplevelse af at “jeg har det ikke godt”, uden helt at kunne forklare hvordan.
Hos mig er der plads til det hele. Også det, der er svært at sætte ord på.

Når børn viser os, at noget kalder på opmærksomhed
Mange familier kommer, fordi et barn eller en ung ikke trives.
Måske er dit barn blevet mere vredt, mere trist, mere uroligt eller mere indadvendt.
Måske er der konflikter derhjemme, i skolen, i vennegruppen eller i fritidslivet.
Måske kan du bare mærke, at noget ikke føles, som det plejer.
Jeg ser sjældent barnet som problemet.
Ofte er barnet det, der først viser os, at noget i barnets liv kalder på opmærksomhed.
Lidt ligesom en røgalarm ikke er problemet i sig selv, men en vigtig besked om, at vi skal være nysgerrige på, hvad der sker omkring den.
Det kan handle om noget i hjemmet.
Det kan handle om noget i skolen.
Det kan handle om relationer til venner.
Eller det kan handle om flere ting på én gang.
Derfor bliver vi sammen nysgerrige på barnets hele hverdag og relationer – ikke kun én del af den.

Forældre har et særligt ansvar – og en vigtig rolle som barnets advokat
I familieterapi er ingen forkerte.
Og samtidig er der noget vigtigt, jeg holder fast i:
Børn og unge har brug for voksne, der tager ansvar for relationen.
Ikke fordi du skal være perfekt som forælder.
Men fordi du er den voksne.
Det betyder, at du går forrest i at undersøge, hvordan kontakten mellem jer kan blive bedre. At du tør være nysgerrig på dine egne reaktioner, og at du er villig til at reparere, når noget er blevet svært mellem jer.
Samtidig er du også dit barns advokat.
Det betyder, at du nogle gange skal kunne stå på dit barns side – også når det, der påvirker dit barns trivsel, ikke kun kommer hjemmefra, men også fra barnets omgivelser.
Det kan være i skolen.
I vennegruppen.
I fritidslivet.
Eller i andre fællesskaber, som dit barn indgår i.
Her handler det ikke om at finde nogen, der har skylden.
Det handler om at være nysgerrig, tydelig og beskyttende på dit barns vegne – så dit barn ikke står alene med noget, der er svært.
Det ansvar handler ikke om skyld.
Det handler om omsorg, relationel modenhed og om at være den voksne, der tør stå der, hvor barnet endnu ikke selv kan stå.
Hvordan foregår familieterapi?
Når familieterapien handler om børn og unge, starter jeg som regel med at mødes med jer forældre.
Det giver os mulighed for sammen at få overblik over situationen og blive klogere på, hvad der fylder i jeres familie lige nu.
Herefter finder vi sammen ud af, om og hvordan barnet eller den unge skal inddrages i samtalerne.
Ofte sker der meget forandring i familien allerede gennem arbejdet med jer forældre, fordi små ændringer i de voksnes måde at være sammen med barnet på, kan skabe store forandringer i hele systemet.
Når det handler om voksne børn og deres forældre – eller andre voksne familiemedlemmer – mødes vi naturligvis sammen i samtalerne fra starten.
Er familieterapi noget for jer?
Familieterapi kan være relevant, hvis:
- Der er mange konflikter i familien
- I ofte misforstår hinanden
- et barn eller en ung ikke trives
- der er uro, afstand eller mistrivsel i barnets hverdag (hjem, skole, venner eller fritid)
- relationen mellem jer er blevet svær
- I føler jer fastlåste i gentagne mønstre
- der har været store forandringer i familien
- I ønsker mere kontakt, ro og forståelse i jeres relationer
- relationen mellem voksne familiemedlemmer gør ondt eller er blevet vanskelig
- I behøver ikke have styr på, hvad der er galt, før I kommer.
Ofte starter vi netop med at være nysgerrige sammen. Og næsten altid viser det sig, at der er mange gode grunde til, at det hele er blevet, som det er.
Når vi begynder at forstå de grunde med mere varme og mindre skyld, opstår der ofte nye måder at være familie sammen på.
